Claus fran Danmark

I efteråret 2008 stod jeg overfor at skulle have foretaget omfattende tandbehandling i min overmund. De broer jeg havde var faldet ud eller sad løse, kroner var faldet af og flere tænder havde behov for rodbehandlinger. Andre var knækket og atter andre var betændte omkring roden, alt i alt noget der på forhånd så rigtig dyrt ud....

Prisen for en vedligeholdende/bevarende tandbehandling hos min danske tandllæge nærmede sig de 100.000 kr og det lå ganske enkelt udenfor min rækkevidde. Det var også et problem, at holdbarheden på behandlingen kun ville være 2 - 4 år, derefter måtte jeg så påregne at starte forfra påny. Mine erfaringer med vedligeholdende tandbehandling hos danske tandlæger var heller ikke de bedste, rent ud sagt følte jeg, at jeg bare blev lænset for penge.

Jeg besluttede mig for at undersøge mulighederne for tandbehandling udenfor Danmark. Jeg foretog en del research i den forbindelse og endte med at koncentrere mig om Polen og Ungarn, som prismæssigt virkede mest attraktive. Herudover foretog jeg en enkelt rejse til Polen for at indhente tilbud på behandling og priser.

I den forbindelse kom jeg i kontakt med Aesthetic Center i  København og dr. Tomasz Cegielski fra Stomatologia na Podzamczu i Stettin, Polen. Ud fra en helhedsvurdering af mine tænders tilstand anbefalede dr. Cegielski, at jeg fik indsat implantater i overmunden til at bære en metalkeramisk fuldbro, som den mest langtidsholdbare løsning. Det kunne gøres i 3 faser som beskrevet nedenfor:

fase 1:   *3D CT røntgen scanning af overkæbe
          *Udtrækning af tænder i overmund 
           bortset fra hjørnetænder
          *Sinusløft i hver side af overmund
          *Indsætning af implantater
          *Opsætning af en midlertidig protese

fase 2:   *Udtrækning af hjørnetænder
          *Opsætning af ny midlertidig protese

fase 3:   *Indsætning af abutments på implantater
          *Opsætning af metalkeramisk fuldbro

Og hvordan gik det så?

Over al forventning! Med nogle få ændringer - alle til det bedre - holdt dr. Cegielski indenfor planen og den berammede tid.
 
Som en stor forbedring i forhold til den oprindelige plan bestemte dr. Cegielski sig for at opsætte en metalkeramisk bro på mine hjørnetænder i stedet for en midlertidig protese. Denne bro kunne så forblive på plads, lige indtil den endelige bro skulle monteres.

Jeg har været dr. Cegielski dybt taknemmelig for den løsning, fordi det betød at jeg slap for al besværet med midlertidige acrylproteser. Jeg har under hele forløbet, som har strakt sig over cirka et år, kunnet bevare et pænt ansigt uden sammenfald af overkæben, et pænt smil, pæne tænder og en god tygge funktion på grund af den fastsiddende bro. Der udover har hele behandlingsforløbet i øvrigt været fuldstændig uden komplikationer, ligesom jeg heller ikke på noget tidspunkt har haft nævneværdige smerter i forbindelse med behandlingen.

Nu, hvor jeg har afsluttet min behandling, har jeg et smil, der ligner en million dollars og nogle gode oplevelser fra besøgene på klinikken i Stettin. Jeg giver dr. Cegielski min varmeste og mest uforbeholdne anbefaling, han er efter min opfattelse, den dygtigste mest professionelle og hensynsfulde tandlæge jeg har mødt.

Med venlig hilsen
Claus Christoffersen